Man lære lige pludselig hvor tidlig man skal stå op når man skal på en aktivitet, for ikke nok med jeg er global ambassadør, men den har også lige den fordel jeg kunne komme foran i køen med 2 aktiviteter jeg havde skrevet mig op til. Og idag var den Canopy tour. Ved Canopy tour fandt jeg hurtigt ud af at ziplining i træerne kunne det vel lige så godt have været kaldt, for det forklarer nok konceptet bedre. Men en viden omkring at lange køer opstår nu da vi er 45.000 mennesker på en spejderlejr, stod jeg da gerne op klokken 6 for at komme foran i køen, havde nu egentlig stadig lidt jetlag så var alligevel vågen på det tidspunkt.

At stå i træerne, på det her bjerg, med tågen omkring sig og en zipline foran sig, jamen altså det blev da ikke bedre. Eller det gjorde det egentlig for fik også lige 2 gode venner oven i nemlig Gabriel og Sahil, altså ambassadør venner jeg havde mødt tirsdagen til mødet. Selvom det var tidligt, skulle man altså have sit zipline skrig med og skud ud til Sahil for det noget mindre mandlige men helt klart bedste skrig jeg har hørt i årevis. Der var i hvert fald glæde og entusiasme i det, samt måske også lige et knæk men altså det lød nu meget godt.

Som global ambassadør får man nogle forskellige opgaver når egentlig kun er gode ting så der er intet at klage over og derfor når jeg får mulighed for at invitere end til aftensmad i vores trop gør jeg da det. Aftensmaden var på vej og Jack fra Korea var kommet på besøg allerede fuld igang med at snakke med alle omkring i lejren. Han fik smagt vores version af burrito, eller som jeg kalder den brød pandekager, og det kom da kun positivt feedback tilbage. Fik da også lige en vifte og en mærke fra ham som værtinde gave, så jeg er da mere end glad. 

Print This Post Print This Post